Indien

Drop den mørke danske vinter og ophold dig i stedet på en skøn og relativt tyndt befolket strand i Goa i Indien. Kombiner Kitesurfing med meditation og yoga - Se billeder fra sidste tur: galleri

12 - 25 Januar 2014. 1 - 2 uger. 
Vi tilbyder dette kursus på baggrund af egne positive erfaringer med denne kombination på netop dette sted, og ønsker at formidle oplevelsen videre til andre, som måtte være interesseret. Der er tale om et aktivt feriekursus med fordybelse for dig, der gerne vil lære at kitesurfe og meditere. Indiens folk, åbne atmosfære og sanselighed danner en helt perfekt ramme for netop dette.. Se galleri fra sidste års tur.

På kurset undervises i kitesurfing, meditation samt yoga og anden fysisk træning. Alle undervisere er certificerede. Kurset er åben for nybegyndere og/eller øvede (du er forbi vandstarten). Pga. swell er dette spot mindre egnet for dig der træner vandstart. 

Pris pr. person i dobbeltværelse for 1 uge: 7.800 kr. Pris for 2 uger: 10.800 kr. (tillæg for enkeltværelse 450 kr - 1 uge / 900 kr - 2 uger.) og inkluderer:

  • Indkvartering i strandhytte, inkl. morgenmad.
  • Grundkursus i kitesurfing med IKO-certificeret instruktør - 10 timer fordelt på 4-5 dage afhængig af vind og vejr, hvor man lærer i buddy-teams to-og-to
  • Grundkursus i meditation (1 uge: 5 lektioner / 2 uger: 10 lektioner)
  • Yoga (1 uge: 5 lektioner / 2 uger: 10 lektioner) 
- Hvis du ikke skal have kite-kursus trækker vi 2000 kr. fra prisen.

       Tilmelding

Nb. Denne destination er mest velegnet, til dig som enten er fuldstændig begynder, og aldrig har haft en kite i hånden eller til dig som kan kitesurfe i forvejen - For dig som er lige ved vandstarten, er dette ikke en perfekt destination.


PROGRAM: Vi lever og sover på stranden - i primitive men skønne basthytter. Maden er super lækker og lokalbefolkningen fuldkommen afslappet og imødekommende. Morgenerne startes med løb/yoga på stranden. Om eftermiddagen, når de termiske vinde blæser ind fra det indiske ocean, lærer man at kitesurfe. Ved solnedgang afrundes dagen og alle indtrykkene 'landes' ved debriefing og meditationsundervisning. (Der er 'go vind' ca. halvdelen af dagene, så der er også masser af tid, til at gå på opdagelse - Der er mulighed for kajakture, ture til lokale markeder i nabobyerne, templer, vandfald. delfiner og krydderiplantager osv)

Boligforhold: Vi bor i simple basthytter på stranden. Alternativt er det muligt at bo mere luksuriøst i beduintelt eller bungalow. Der lægges i så fald 800 kr for 1 uge / 1600 kr for 2 uger, til prisen.